• Tlf: 28 58 48 25
  • Michaellynge@sponsor-salg.dk
  • Lollandsgade 33, Aarhus
Fra Arkivet… Spændende at være en del af Den ny Kvindeliga

Fra Arkivet… Spændende at være en del af Den ny Kvindeliga

Spændende at være en del af Den ny Kvindeliga

Dette blogindlæg blev oprindeligt skrevet d. 28. marts 2019. Et lille tilbageblik på en spændende begyndelse.

Michael Lynge er Kommerciel Chef for VSK Aarhus. Michael giver her sit syn på nogle af de nye initiativer, som rulles ud med Den Ny Kvindeliga.

3. august 2019. Det er datoen for første spillerunde i den bedste kvindelige fodboldrække, hvor klubber som Fortuna Hjørring, Brøndby IF og VSK Aarhus har deres daglige virke.

Op til denne dato er der i det seneste år arbejdet ekstremt fokuseret på at udvikle det sportslige, men specielt også det kommercielle, setup omkring de klubber, der er at finde på højeste niveau i Danmark.

Mange danske klubber, klubledere og fans kigger misundeligt mod udlandet, hvor store velrenommerede klubber har fået øjnene op for kvindefodbold.

Senest så vi Juventus, der med 39.000 tilskuere satte italiensk tilskuerrekord, og tidligere i 2019 så vi Atletico Madrid med hele 60.000 tilskuere, da de tog imod FC Barcelonas kvindefodboldhold. Flotte tal for kvindefodbold, dagligdag for herrefodbold.

Positivt samarbejde mellem parterne

Men det er en flot udvikling, og vi håber, og tror på, at vi også kommer til at se en markant udvikling i dansk kvindefodbold de kommende år, blandt andet anført af DBU og Kvindedivisionsforeningens nye forbedrede og tættere samarbejde.

Et samarbejde som vi klubber blandt andet så resultatet af den 23. marts, hvor vi var samlet i Bramdrupdam Sportscenter til orientering og opfølgning på tidligere workshops.

Nicolai_Kaas_profilbillede

Nikolai Kaas – Ligachef for Den Ny Kvindeliga

Her oplevede jeg også for første gang den nye Ligachef, Nicolai Kaas, da han steg op på ølkassen og forklarede, og beskrev, de ting, der havde været i gang den seneste tid, og hvad vi hos klubberne skulle forvente fremover. Meget positivt hvad der blev fortalt.

Nye tiltag jeg hæfter mig specielt ved

Supermatchen
Her er der fokus på én kamp i hver runde. En kamp, hvor hjemmebaneholdet i høj grad bliver udfordret på at gøre deres arbejde, og få tænkt nogle tanker, for at tiltrække så mange tilskuere som overhovedet muligt.

Netop det, at vi klubber får en rygende pistol for panden, tiltaler mig, og jeg håber, at det kan være med til at få os frem i stolen og afvikle nogle gode kampe i spændende og professionelle rammer.

Men jeg har også en forventning om, at der fra ”kontrollanternes” side bliver givet feedback og kommet med gode råd og best practice, for at vi i fællesskab kan lykkedes med målene.

Livestreaming-koncept
I relation til Supermatchen er jeg også begejstret for det øgede fokus på klubbernes livestreaming. Vores egen klub kunne have godt af et hak op i kvaliteten, og det vil vi uagtet af kravet fra Kvindedivisionsforeningen og DBU også have arbejdet med alligevel.

Der er ingen tvivl om, at flere og flere går væk fra TV og flow-tv for i stedet at streame. Senest var jeg på en nærtliggende Handelsskole for at fortælle om VSK Aarhus.

Janni Thomsen VSK Aarhus

VSK Aarhus vil forbedre streamingen, så flere kan se Janni Thomsen i aktion.

Her kom det frem at ud af de 22 elever, var der ingen af dem, som havde et TV på værelset. Vildt. Så livestreaming er noget, vi skal forbedre i VSK Aarhus, ligesom vi skal tænke i ”antal visninger” af livestream i ligeså høj grad, som vores fokus er på at få flere tilskuere. I dag ligger vi på 3.740 views per kamp inklusiv highlights.

En ting er selve kvaliteten af disse livestreams men også hele vores optakt og nedtakt med blandt andet højdepunkter af mål, vil vi i endnu højere grad forsøge at integrere i vores dækning af kampene.

Dette allerede med start den 30. marts, hvor vi får besøg af Fortuna Hjørring. Dette dog en kamp som på grund af kommunale regler ikke kan blive spillet på Vejlby Stadion, men i stedet er henvist til Idrætshøjskolens kunstgræsbane, hvilket på ingen måde forbedrer den umiddelbare kvalitet af livestreamingen. Men så er der heldigvis flere kampe at øve på i foråret.

Den Ny Kvindeligas hjemmeside
Vi skal stå sammen i kvindefodbold, og vise at vi alle vil hinanden det bedste på den kommercielle front. Kan alle klubber løfte sig op over et bestemt niveau på sport, kommunikation og indtægter, får vi overordnet set et bedre produkt. Der må ikke være for langt fra de bedste til de dårligste.

Rent sportsligt har vi i dag et stort spring mellem de bedste og de øvrige i ligaen. Denne magtfordeling er naturligvis svær at ændre henover natten. Men på den kommunikative front har vi alle mere eller mindre lige forudsætninger for at være gode.

Og kan det hele så blive understøttet af Den ny Kvindeligas hjemmeside, som bliver et univers med mange læsere og spændende artikler og vinkler, vil det bestemt være noget, som kan løfte vores allesammens niveau.

Ved præsentationen af dette hæftede jeg mig specielt ved muligheden for at få én indgang til alle klubbers nyheder og trupper og så også funktionen med, at alle kampe bliver lagt ind, så det runde for runde er enkelt og hurtigt at finde frem til lige netop den, eller de kampe, man ønsker at se. En funktion lignende den, der findes her på kvindesport.dk/live.

Nu har alle klubber en længere periode til at begynde at tilpasse sig de nye forventninger og krav som stilles, hvis man ønsker at afvikle kampe i Den ny Kvindeliga. Det bliver særdeles spændende at være en del af, og her fra VSK Aarhus vil vi i hvert fald gøre alt, hvad vi kan for at være med til at udvikle Dansk Kvindefodbold og gøre det sjovere for sponsorer, fans og fodboldspillere.

skrevet af Michael Lynge